Vi er som medlem af Dansk Byggeri dækket af Byg Garanti.
Et økonomisk sikkerhedsnet
Byg Garanti er et økonomisk sikkerhedsnet under de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker med op til 100.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Efter arbejdet er færdigt, dækker garantien i tre år for synlige fejl og ti år for skjulte fejl.
Byg Garanti dækker arbejder, der er udført for private kunder på deres private bolig:
• én- eller to-familieboliger
• forbrugerens egen ejerlejlighed eller andelsbolig
• sommerhuse
• privatbolig i forbindelse med blandet bolig- og erhvervsejendomme, herunder stuehuse til landbrug
• lejeboliger, hvis arbejdet bestilles og betales af lejeren selv
NB!
Byg Garanti dækker ikke arbejder, der udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1.000.000 kr. inkl. moms.
Byg Garanti gælder for kunden, der har indgået aftalen med håndværkeren.
Byg Garanti dækker udelukkende medlemmer af Dansk Byggeri. Det betyder, at en række faggrupper ikke er omfattet, herunder fx VVS- og elinstallatører.
Referencer |
|
|
|